I kirkeordinansen af 1537 siges det, at sognedegnen skal undervise de unge bønderfolk i katekismus - en side om ugen. Ofte fandt denne undervisning sted i kirken en time før søndagens gudstjeneste. Bortset fra denne degnelæsning var der ikke megen undervisning på landet.
Sammen med den tvungne konfirmation i 1736 kom ønsket om en bedre skoleordning, så alle fik undervisning.
Resultatet blev Chr. d. VIs skolelov af 1739. Samtidig udsendtes en forordning om skoler på landet i Danmark. Heri stod, at alle degne skulle "holde ordentlig dansk skole og undervise ungdommen flittig i kristendom, læsning, skrivning og regning". det var den første skolelov, som gjorde det til en pligt at oprette skoler for de børn, der ikke blev undervist privat.
Det var meningen, at der nu skulle bygges skoler rundt om i landet. (Godsejerne var forpligtede til at sørge for at bringe skoleforholdene i orden for deres bønder).
Kong Frederik den 4. havde gjort en god begyndelse, idet han i 1720`erne oprettede 240 skoler på sine ryttegodser - rytterskolerne. Han opfordrede landets godsejere til at gøre det samme, og der blev bygget adskillige prinse-, prinsesse- og greveskoler rundt om i landet. (Navnene har de efter, hvem der tog initiativet til at få dem bygget og betalt).
Disse skoler er ret godt belyst, idet der blev lavet fundatser og regnskaber til hver enkelt skole.
Når de først var bygget, blev de overgivet til sognet, som så skulle klare undervisning og aflønning af en lærer. Derfor er der ikke noget særligt ved undervisningen i en prinseskole eller en rytterskole. Det kunne lige så godt være en af bøndernes egne skoler, der var noget særligt. Det afhang helt af indstillingen i sognet.
Loven af 1739 blev imidlertid meget modvilligt modtaget, kongen måtte foretage et tilbagetog og overlade det til de store hartkornejere, og det betød, at skolebyggeriet kom til at gå meget langsomt.
Mange sogne klarede sig længe med undervisning i kirken, i våbenhuset eller på omgang hos gårdmændene.