Slægtsforskning: Skifter fra Grejs sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, alle hørte under Personerne hører ikke til min slægt, men måske kan nogen have glæde af oplysningerne? Kontakt mig gerne: mail@karenskrog.dk
Grundet skifteprotokol, G385 -1, LAV Karen Jensdatter døde 19. januar 1795. Skifte på 30. dagen, 18. februar 1795 i skrivestuen på Grundet Gods. Husfæster, Rasmus Knudsen, Grejs Mark, udflyttet husmandssted. I FT 1787 står Rasmus Knudsen som bonde og husmand, 37 år, Karen Jensdatter, 40 år. Mærkeligt nok er ingen børn hjemme i 1787, selv om de kun har været 10 og 5 år, mon Karen var syg? Niels Hansen, Grejs blev formynder for børnene, han var "kødelig søskendebarn" til Karen Jensdatter. Til vitterlighed og vurdering af boet mødte sognefoged, Anders Nielsen i Grejs og Søren Jørgensen, begge gårdmænd i Grejs. Skiftet opremser boet. Møbler, husgeråd, en del tøj, husdyr m.m. Det opgøres i alt til 17 Rdl, 5 Mk, 15 Sk. Derefter opgøres passiverne, gælden: Til Peder Nielsen Smed i grejs: 1 – 0 – 0 Til Søren Holgersen for ligsten til konen: 2 – 0 – 0 Til Martin Christensen, lån: 3 – 0 – 0 Til Niels Knudsen, lån til konens jordefærd: 4 – 0 – 0 I alt 15 – 4 – 8 Rest, overskud: 2 – 1 – 7 Skiftet kan ikke gøres færdigt samme dag, da bygningernes "brøstfældighed" skal vurderes. Det er et udtryk for mangler, altså ting, der burde have været gjort ved bygningerne fra fæsterens side og er altså et passiv i skiftet. Ny dato: 11. december 1795 " " 14. december 1795 Bygningernes brøstfældighed: 0 – 2 – 4 Til enkemanden for begravelsesomskostninger 4 – 0 – 0 Til skifteforretningen, stemplet papir mm. 0 – 1 – 8 Afholdelse af skifte: 0 – 0 – 3 Afgift: 0 – 0 – 6 Samlet "udgift" (lægges til de 15-4-8): 20 – 5 – 10 Gælden er altså større end værdierne på 17-5-15, så der kunne ikke blive noget til børnene. Rasmus Knudsen blev pålagt at anvende det anførte beløb på husets istandsættelse, og at betale, hvad han var skyldig, hvorved dette skifte således blev afsluttet. Min bemærkning: Snød Rasmus Knudsen sine børn for en arv? Det er sandsynligt, da udgiften til konens begravelse står anført 2 gange (4 Rdl), først som et lån og senere som enkemandens udgift, for begravelsen har vel ikke kostet 8 RDL?
Der blev udfærdiget et nyt fæstebrev til Rasmus Knudsen med betingelserne. Det er dateret 19. januar 1796. Der gik altså et år med at få boet gjort op. Egentlig er det lidt besynderligt, at fæstebrevet fornyes, når det er konen, der er død. Er forklaringen her? Rasmus skulle hurtigt giftes igen. Folketælling 1801: Vejle, Nørvang, Grejs, Greis By. (Grejs By skrives også ved Grejs Mark)
"d"et i Radsmus står ikke i kirkebogen. Lidt forskning i Rasmus Knudsens familie: Børnene Kirsten og Jens ses ikke i Grejs i 1801 eller derefter. De er ikke med sikkerhed fundet i andre sogne, så det er usikkert, hvad der blev deres skæbne. Dog bar Kirsten Rasmusdatter sin fars første barn i det nye ægteskab til dåb i 1797. Se nedenfor. Karen Jensdatters begravelse: Kirkebogen for Gejs-Sindbjerg, AO opslag 53: Denne aldersangivelse stemmer ikke med FT 1787. Rasmus Knudsen giftede sig igen meget hurtigt, - med Ane Nielsdatter, der var en del yngre. De er tilsyneladende ikke viet i Grejs-Sindbjerg sogn. 9. oktober 1796 fik de sønnen Rasmus døbt i Grejs Kirke. Som nævnt ovenfor bar Rasmus' datter af 1. ægteskab, Kirsten Rasmusdatter sin halvbror til dåbens konfirmation (han var altså hjemmedøbt). Faddere var: Anders Knudsen, Knud Nielsen, Jørgen Sørensen, Niels Knudsens hustru og Ane Holgers, alle af Grejs. NB! I folketællingen står han muligvis opført som Knud. I KB ved hans dåb kan man se, der har stået Knud, som er streget over og erstattet med Rasmus. 25. februar 1798 blev Rasmus og Anes andet barn, sønnen Niels fremstillet efter hjemmedåb. Han blev frembåret til døbefonden i Grejs kirke af Peder Madsen Vævers hustru Maren Nielsdatter. De mange faddere var: Christen Marcussen, Christophersen, Niels Nielsens hustru, Søren Jørgensens datter Gjertrud og Peder Mortensens datter Ane Kirstine, alle af Grejs. 12. januar 1800 blev datteren Karen døbt i Grejs Kirke, båret af Niels Knudsens kone Rebecca. Skifte over Christen Christensen, Grejs Grundet skifteprotokol, G385 -1, LAV Christen døde 18. juni 1791. Skifte efter husmand Christen Christensen påbegyndtes den 23. januar 1791. Til vurdering og skifte mellem enken, Mette Pedersdatter og Christen Christensens datter, Kirsten Christensdatter, 25 år, avlet i hans første ægteskab med Kirsten Sørensdatter. På enkens vegne – lavværge Søren Marcussen, Grejs. På datterens vegne, Jens Christensen, Hornstrup. Vurderingsmænd: Christophersen og Bertel Pedersen, begge gårdmænd i Grejs. Boet opgøres: 2 stuers indbo Den afdødes klæder i alt 13 Rdl 5 Mark 2 Skilling Gæld: 7 5 12 Skifteforretningen fortsættes 8. juni 1792: Samt den afdøde datters værge – står der, men datteren var ikke død, det er en fejlskrivning. Bygningernes brøstfældighed vurderes til: 14 Rdl 2 Mk 0 Skilling Skifteforretningen: 6 - - 23. juni 1792 afsluttes skiftet med, at alt overgår til godset Grundet, da fordringen overstiger boets værdi. Hvad mon der skete med enken? ---
Skifte over Laurs Christensen, Grejs Grundet skifteprotokol, G385 -1, LAV Skifte 10. oktober 1792, dagen efter dødsfaldet. Skifte efter aftægtsmand, Laurs Christensen, forhen gårdmand i den halve gård, som Thomas Christensen nu bebor med den nu efterladte enke, Ane Margrethe Andersdatter og den salig afdødes med Kirsten rasmusdatter avlede børn, som var: 1 datter, Ane Kirstine Laursdatter, 24 år, tjener i Vinding. Værge for enken: Landmåler, Storm i Grejs. Værge for datteren Kirsten: Hendes mand, smeden, Søren Andersen, Grejs. Værge for datteren Ane Kirstine: Gdm Christen Christensen, Grejs. Vurderingsmænd: Jørgen Nielsen og Frederik Therkildsen, Grejs. Boet vurderes: Stuehus indhold, dyr: i alt 29 Rdl 4 Mark 8 Skilling. Fortsættes 8. nov. 1792: Enken skylder Christen Christensen i Grejs for mandens begravelse: 6 Rdl. " " Thomas Christensen, Grejs: 7 Rdl. " " svigersøn, Søren Andersen, smed, Grejs: 1 Mark 8 Skilling. Fortsættes 8. december 1792: Fortsættes 29. december 1792: Enken anmoder om 4 ugers udsættelse. Bevilget. Fortsættes 24. januar 1793: Samme værger mødt. Enken havde indgivet ansøgning til Ribes Hospitals høje direktion om at måtte beholde boet, hvis hun betalte gælden. Hun skriver selv under. Fortsættes 11. maj 1793: Skiftet afsluttes med en længere udredning om bidrag fra Ribe Hospital. Enken får lov at beholde boet mod at betale gælden. 8 Rdl 3 Mark 8 Skilling til enken 4 1 12 til hver datter. Aftægt og afståelseskontrakt til Laurs' bror, Thomas Christensen fra 22. januar 1790. Da var Laurs blevet syg eller svagelig. Det er ret bemærkelsesværdigt, at enken selv skriver under flere gange.
Ribe Kloster har til huse i de bygninger, der i middelalderen blev opført til Ribes Sortebrødrekloster, som blev grundlagt i 1228. Det oprindelige Ribe Hospital skulle tage sig af "fattige, såre og syge", men med tiden blev det skik også at give ophold og bolig til nogle lidt bedrestillede, men dog trængende enlige, heriblandt enker efter personer ansat i Hospitalet. Hospitalet sørgede herefter fuldt ud for dem og var enearving, når de pågældende døde. I perioden 1709 til 1862 var der også dårekiste (pladser for sindssyge) i en del af Hospitalet. Efter dårekistens nedlæggelse blev Klostret efter bestemmelse af 1865 fra justitsministeriet efterhånden indrettet til boliger, "nærmest beregnet for trængende enlige af middelstand". Disse boliger skulle bestå af dagligstue og sovekammer. Klostrets nuværende 9 boliger har samme omfang, men er også forsynet med badeværelse og tekøkken. De fleste af Hospitalets ejendomme blev solgt fra i 1792. FT 1797, Grejs sogn: Her er nok forklaringen på tilgodehavendet fra Ribe Hospital
Laurs Christensen må jo have giftet sig efter 1787, da han efterlader sig en enke i 1792. De 2 adelige damer "Gedde": Lene Cathrine og Vibeke Margrete: Vibeke Margrete blev begravet i kirkegulvet i Grejs, 4. november 1790, 85 år gammel. Alle 3 havde som det ses en kongelig pension, og de var deres egne værger. Lene og Vibeke Gedde fik 3.10.1729 bevilling på at måtte være deres egne værger under ritmester Johan Rudolf Krabbe som kurator, og Anne Elisabeth Høeg fik sin bevilling 1769. Hun døde i Vejle og blev begravet der 7. januar 1814, 75 år gammel. Ugifte, adelige damer var ikke i så høj kurs. Mændene kunne gøre karriere som officerer, men de ugifte døtre var ofte lidt i vejen, for de skulle forsørges, og de "tog" jo noget af arven. Anne Elisabeth Høeg og hendes 2 mostre har således været henvist til at leve ret isoleret fra familien på den lille gård i Grejs. Lidt om deres slægt: Anne Elisabeth Dorthea Høeg var datter af Tyge Høeg og Ide Sophie Gedde. Hun blev født på godset Dalsgaard i Vive sogn ved Hadsund, født 1. januar 1738 på Dalsgaard, døbt i Vive kirke 19. februar. Faderen var da løjtnant. Mosteren Lene Cathrine Gedde var blandt fadderne. Tyge Høeg var ved sin død major. Hans kiste blev i første omgang hensat i Sindbjerg kirke, men senere flyttet til Viborg Domkirke. Mærkeligt nok findes Laurs Christensens begravelse ikke indført i kirkebogen i Grejs-Sindbjerg. Den 22. januar 1791 var han fadder til sit barnebarn, Anders, søn af datteren Kirsten og smeden Søren Andersen. Derefter ses han ikke i KB. Hans enke og børn er heller ikke umiddelbart at finde i Grejs derefter.
---
Kontakt mig gerne: mail@karenskrog.dk
Tilbage til Forsiden Tilbage til Slægtsforskning
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||