Asferg-stenen  -  En runesten fra Vikingetiden

I 1984 fik Asferg Skole fremstillet en fotostat i naturlig størrelse. Fra samme tidspunkt blev runestenen skolens logo i perioden frem til år 2002. Tegningen, som ses øverst til venstre, er udført af lærer, Henrik Langballe.  

Fotos til højre: Asfergstenen i Runestenshallen på Nationalmuseet, med tekst gengivet til højre. Foto 29. januar 2012, KS.

Fra gammel tid har mennesker forstået at værdsætte betydningen af et godt eftermæle.  

Et godt eftermæle kunne omkring år 1000 være en runesten. Runerne er Nordens ældste skrift og er opstået hos germanske stammer i tiden efter Kristi fødsel.

Runealfabetet kaldes ”futhark” efter dets første 6 tegn. Det ældste runealfabet, som bruges frem til år 700, havde 24 tegn. Det yngste, som blev brugt i Vikingetiden, havde kun 16 tegn.

Asferg-stenen kan efter sin indskrift føres tilbage til den senere del af Vikingetiden (det vil sige omkring år 1000).

Asferg-stenen blev fundet i 1793, da nogle mennesker var i gang med at sløjfe en høj på Ejstrup mølles mark. Under arbejdet kom en landmand fra Nørbæk forbi. Han havde stor interesse for fortidsminder og stoppede op for at se på tingene. Det var ham der opdagede, at stenen havde en runeindskrift.

Asferg-stenens indskrift:
THURGIR TUKA  SUN  RISTHI  STIN  THANNSI  IFTIR  MULA  BRUTHR  SIN  HARTHA  KUTHRU  THIN

På nudansk:
Thorger, Tokes søn rejste denne sten efter sin broder Mule (en) meget god thegn.

Ordet ”thegn” har muligvis været en fast betegnelse for en rang inden for hirden. (Ordet har slægtskab med "dreng").

Asferg-stenen blev i en periode anvendt som brosten uden for møllerens indgangsdør. I 1810 blev den købt af Commissionen til Oldsagers Opbevaring og nogle år senere sendt til København.

Asferg-stenen er 1,5 meter høj og 0,75 meter bred. Den står i dag meget flot placeret i Nationalmuseets runehal og indgår dermed i en samling af danske runesten.

Tilbage til forsiden          Tilbage til lokalhistorie